0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

Frankrig vil alligevel give AstraZeneca-vaccine til ældre

Ligesom Danmark har Frankrig hidtil afvist brug af AstraZenecas vaccine til ældre. Men det bliver nu ændret.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Jon Nazca/Ritzau Scanpix
Foto: Jon Nazca/Ritzau Scanpix
Internationalt

Frankrig udvider brugen af AstraZenecas vaccine til også at omfatte ældre med sundhedsproblemer.

Det skriver nyhedsbureauet dpa.

Således kan ældre i alderen 65 til 75 år nu også få vaccinen, hvis de for eksempel har sukkersyge eller højt blodtryk.

Det vil betyde, at potentielt yderligere 2,5 millioner mennesker vil være del af den gruppe, der kan få vaccinen i Frankrig.

Med beslutningen vender Frankrig på en tallerken efter tidligere at have sagt, at personer over 65 år ikke burde få vaccinen, da effekten er for usikker.

I Danmark er vaccinen kun godkendt til personer under 65 år.

Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA) har godkendt vaccinen til alle voksne.

EMA lader det dog være op til de enkelte medlemslande at bestemme de præcise kriterier, skriver britiske BBC.

Offentlige sundhedsdata fra Storbritannien viser ifølge BBC, at vaccinering med AstraZeneca-vaccinen reducerer risikoen for at udvikle covid-19, der kræver indlæggelse, med 80 procent blandt personer over 80 år.

I Danmark er AstraZeneca tilsyneladende den mindst populære blandt de godkendte vacciner i befolkningen.

En Voxmeter-måling for Ritzau - indsamlet fra 23. februar til 26. februar - viste således, at det for 43 procent af befolkningen betyder noget, om der står Pfizer, Moderna eller AstraZeneca på vaccinen.

Blandt de 379 respondenter, der har en foretrukken vaccine, svarer 87 procent, at de foretrækker Pfizers coronavaccine. Otte procent foretrækker Modernas, mens tre procent foretrækker AstraZenecas.

Den udbredte AstraZeneca-skepsis blandt myndighederne i nogle lande i Europa har medført kritik på grund af manglen på vacciner i EU og stigende smittetal, skriver dpa.

AstraZeneca-vaccinen har ifølge nyhedsbureauet haft en effekt i Storbritannien.

I Tyskland har blandt andre Carsten Watzl, generalsekretær for Tysklands Forening for Immunologi, opfordret myndigheder til at godkende vaccinen til ældre.

Frankrig er ifølge statistiksiden Worldometers.info blandt de lande i verden, der har været hårdest ramt af corona.

Med over 86.000 dødsfald og en befolkning på omkring 67 millioner mennesker ligger landet nummer 23 på statistiksidens liste over lande med flest dødsfald per indbygger.

ritzau

Annonce

Læs mere

Læs mere