0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

Frankrig efterlyser EU-solidaritet om vacciner

Løsningen på behovet for flere vacciner må findes i Europa, mener den franske regering.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Anne-christine Poujoulat/Ritzau Scanpix
Foto: Anne-christine Poujoulat/Ritzau Scanpix
Internationalt

Ifølge det franske nyhedsbureau AFP har det franske udenrigsministerium onsdag udsendt en udtalelse, hvori det kritiserer idéen om et vaccinesamarbejde med Israel.

»Den mest effektive løsning på vores behov for vacciner må forblive i en europæisk ramme, lyder det i udtalelsen ifølge AFP.

»Det vil sikre den solidaritet mellem EU-medlemslandene, som er mere essentiel end nogensinde«.

Udtalelsen kom onsdag aften - altså dagen før den danske statsminister, Mette Frederiksen (S), og den østrigske kansler, Sebastian Kurz, besøger Israel for at drøfte netop vaccineproduktion.

Forud for rejsen havde Sebastian Kurz kritiseret den europæiske lægemiddelstyrelse, EMA, for at være for langsom til at behandle vaccinekandidater og give dem grønt lys.

I udtalelsen fra det franske udenrigsministerium forsvarer den franske regering EMA. I stedet opfordrer den franske regering til europæisk solidaritet.

Tidligere onsdag havde den franske udenrigsminister, Jean-Yves Le Drian, erkendt, at der er »signifikante« mangler i udrulningen af vacciner mod covid-19 i EU.

Han gik samtidig til angreb på, hvad han kaldte ’forsøg på løsrivelse’. Det fremgår ikke, hvem kritikken var rettet mod.

Foruden Danmark og Østrigs tur til Israel har tre østeuropæiske EU-lande vakt opmærksomhed ved at godkende russiske og kinesiske vacciner uden om EMA. Det er Ungarn, Tjekkiet og Slovakiet.

I udtalelsen fra det franske udenrigsministerium opfordrer den franske regering sine EU-kolleger til at arbejde for øget vaccineproduktion i Europa. Et arbejde der ifølge den franske regering er i gang.

ritzau

Læs mere:

Annonce

Læs mere