0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

Italien blokerer stor australsk AstraZeneca-bestilling

250.000 AstraZeneca-vacciner er blokeret på vej mod Australien, fordi EU ikke har modtaget vacciner som lovet.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Fayez Nureldine/Ritzau Scanpix
Foto: Fayez Nureldine/Ritzau Scanpix
Internationalt

Italien har torsdag - med EU’s godkendelse - blokeret en stor mængde AstraZeneca-vacciner, der skulle have været sendt til Australien.

Det skriver flere nyhedsbureauer - herunder AFP og Reuters.

I alt 250.000 vaccinedoser skulle have været sendt til Australien, men det er altså blevet forhindret. Blandt andet fordi AstraZeneca ifølge EU ikke har leveret det antal vacciner til unionen, som der er blevet lovet.

EU oprettede i januar et system, der skulle give mulighed for at overvåge den fælles udrulning af vacciner inden for de 27 medlemslande.

Det åbnede ligeledes for, at EU kunne blokere sendinger af vacciner.

Sendingen mod Australien er blevet blokeret på grund af den ’fortsatte mangel på vacciner i EU og Italien og forsinkelsen i leveringer til EU og Italien’, skriver det italienske udenrigsministerium i en udtalelse.

En anden årsag er, at Australien, der har relativt lave smittetal, ikke anses om et ’sårbart’ land i forbindelse med pandemien. Derudover bemærkes det ’høje antal doser’, som australierne har bestilt.

EU-Kommissionen har godkendt Italiens blokering af vaccinesendingen.

EU’s fælles overvågning af vaccineudrulningen er planlagt til at løbe fra slutningen af januar og mindst frem til slutningen af marts.

AstraZeneca havde lovet at levere omkring 100 millioner doser inden for den tidsramme. Nu står selskabet til kun at levere omkring 40 procent af det.

AstraZenecas vaccine er én af tre, der er blevet godkendt til brug i EU og taget i brug i Danmark. De to andre er vaccinerne fra Pfizer/BioNTech og Moderna.

ritzau

Annonce

Læs mere