0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

900 boliger er ødelagt af jordskælv i Grækenland

Jordskælv tidligere på ugen har gjort 900 boliger ubeboelige i Grækenland. De skal rives ned.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Sakis Mitrolidis/Ritzau Scanpix
Foto: Sakis Mitrolidis/Ritzau Scanpix

En kvinde står foran et af de huse i landsbyen Damasi nær Tyrvanos, som var blandt de hårdest ramte, da to jordskælv tidligere på ugen forårsagede store ødelæggelser i Grækenland.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

To jordskælv i det centrale Grækenland onsdag og torsdag har ødelagt hundredvis af boliger, rapporterer lokale medier. Efterchok har også bidraget til skaderne. Skælvene blev målt til styrker på 6,3 og 5,9. De ødelagte bygninger er blandt andet i landsbyerne Larissa, Elassona, Tyrnavos og Farkavona.

Athens Nyhedsbureau rapporterer, at ingeniører har undersøgt 1.800 bygninger af forskellig størrelse. Ingeniørerne er nået frem til, at 898 boliger skal rives ned. Det samme gælder flere skoler, kirker og hospitaler i byerne.

Området, hvor skælvene ramte, er overvejende landbrugsområder. De ødelagte bygninger er typisk over 70 år gamle og er bygget af sten.

Myndighederne har kørt mobile boliger og telte til områderne. De skal bruges til midlertidig genhusning af grækere, der har mistet deres hjem.

Stelios Petsas, Grækenlands viceindenrigsminister, siger, at hver kommune i området mandag modtager 300.000 euro i hastehjælp. Det svarer til 2,25 millioner kroner.

Imens advarer seismologer de lokale mod at vende tilbage til beskadigede boliger.

»Det ser ud til, at aktiviteten med efterskælv bliver langvarig. Mindst fire til fem måneder«, siger Akis Tselentis, der er direktør for Grækenlands Geodynamiske institut, til avisen Kathimerini.

»Så den bedste løsning for familier, der er ramt af skælvet, er containere«.

ritzau

Læs mere:

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter