0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

»Fra april og frem kan antallet blive fordoblet«: EU-formand forventer stor stigning i vaccineleverancer

Fra april kan EU få op til 100 millioner vaccinedoser mod covid-19 om måneden, siger kommissionsformand.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Johanna Geron/Ritzau Scanpix
Foto: Johanna Geron/Ritzau Scanpix
Internationalt

I andet kvartal vil EU få betydeligt flere doser af covid-19-vacciner til rådighed end i første kvartal.

Det siger EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, til de to aviser Stuttgarter Zeitung og Stuttgarter Nachrichten mandag.

Von der Leyen forventer, at EU kan regne med at modtage omkring 100 millioner doser fra vaccineproducenter per måned i kvartalet. Det svarer til samlet 300 millioner doser inden udgangen af juni.

»Fra april og frem kan antallet blive fordoblet ifølge producenternes planer og fordi, at flere vacciner er ved at blive godkendt«, siger hun.

Ifølge de to tyske aviser vil en sådan forøgelse af vaccineleverancerne betyde, at Tyskland vil modtage omkring 20 millioner doser om måneden.

Det vil kræve en betydelig udvidelse af vaccinationskapaciteten i Tyskland.

Siden Tyskland i slutningen af december begyndte at vaccinere befolkningen, er der givet cirka 7,3 millioner doser. I alt er cirka fem millioner blevet vaccineret, hvoraf lige knap halvdelen har fået de anbefalede to stik.

EU har indtil videre godkendt vacciner fra tre producenter. Det drejer sig om Pfizer/BioNTech, Moderna og AstraZeneca.

Torsdag ventes Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA) at anbefale godkendelse af en vaccine udviklet af det amerikanske selskab Johnson & Johnson.

Derefter er det op til EU-Kommissionen at give en endelig godkendelse til at sende vaccinen på markedet.

EU har i alt indgået forhåndsaftaler om køb af næsten 2,6 milliarder doser fra forskellige producenter. Deriblandt op til 400 millioner doser fra Johnson & Johnson ifølge Det Europæiske Råds hjemmeside.

Når en vaccine har fået en markedsføringsgodkendelse fra EU-Kommissionen, har EU-landene lige adgang til et antal doser baseret på befolkningernes størrelse.

Annonce

Læs mere