0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

Modige vulkanturister griller skumfiduser over sydende lava

Et spektakulært vulkanudbrud, der begyndte fredag aften, tiltrak i weekenden stor interesse i Island.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Stringer/Ritzau Scanpix
Foto: Stringer/Ritzau Scanpix

Mange var stimlet sammen ved vulkanen søndag. Nu har gasser fra vulkanen dog fået myndighederne til at lukke for adgangen for nysgerrige borgere.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Tusindvis af personer har i løbet af weekenden været på besøg ved en islandsk vulkan, der fredag aften gik i udbrud.

Det skriver nyhedsbureauet AFP, der har været til stede ved udbruddet.

De modigste af gæsterne har ifølge AFP grillet skumfiduser og pølser over det sydende lava, der mandag fortsat sprutter op fra vulkanen.

Vulkanen ligger cirka 40 kilometer fra hovedstaden Reykjavik nær bjerget Fagradalsfjall og kan besøges via halvanden times gang fra nærmeste vej.

»Det er fuldstændig utroligt«, siger 21-årige Ulvar Kari Johansson.

»Det lugter ret grimt. For mig er det mest overraskende de orange farver. De er meget dybere, end hvad man kunne forvente«, siger han.

Omkring 300.000 kubikmeter lava er ifølge eksperter flydt ud fra vulkanen.

»For mig er det varmen, der er det mest overraskende. Da vi nærmede os den flydende lava, steg temperaturen med 10 til 15 grader, og vores ansigter rødmede«, siger Emilie Saint-Mleux, en fransk udvekslingsstuderende.

Adgangen er blevet lukket for vulkanturister

Adgang til vulkanen var indledningsvist spærret. Lørdag eftermiddag åbnede myndighederne dog for besøgende under strenge retningslinjer.

»Vi er her bare for at holde øje med folk og for at sikre, at alt er fint. Og så beder vi folk om ikke at komme alt for tæt på lavaen«, siger Atli Gunnarsson, en 45-årig politibetjent, mens han holder en gasmaske i hånden.

Stringer/Ritzau Scanpix
Foto: Stringer/Ritzau Scanpix

Gasserne fra vulkanen har tidligt mandag fået myndighederne til igen at lukke adgangen for nysgerrige vulkanturister.

Island har trods coronapandemien for nylig åbnet sine grænser for turister fra hele verden. Man må komme ind i landet, hvis man kan bevise, at man er blevet vaccineret mod coronavirus eller har været smittet.

ritzau

Læs mere:

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter