0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

Hidtil yngste offer: Syvårig pige mister livet under uroligheder i Myanmar

Syvårigs søster siger til lokalmedie, at pigen blev ramt af skud, da sikkerhedsstyrker skød efter deres far.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Handout/Ritzau Scanpix
Foto: Handout/Ritzau Scanpix
Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Militærets fremfærd i Myanmar har krævet sit hidtil yngste offer, efter at en syvårig pige blev dræbt af sikkerhedsstyrker i sit hjem tirsdag.

Episoden fandt sted i landets næststørste by, Mandalay.

Pigens søster fortæller til mediet Myanmar Now, at soldater stormede deres hjem og skød efter pigernes far, men i stedet ramte den syvårige, der sad på faderens skød.

Ansatte i en lokal bedemandsforretning oplyser, at pigen døde af skudsår i bydistriktet Chan Mya Thazi.

Myanmar Now skriver, at to mænd også blev dræbt i bydelen tirsdag.

Militæret har ikke kommenteret nogen af hændelserne.

De tre personer er blandt de seneste ofre for militærets brutale kurs over for enhver modstand mod militærkuppet 1. februar.

Aktivistgruppen Assistance Association for Political Prisoners (AAPP), som er grundlagt af tidligere politiske fanger i eksil, anslår, at mindst 261 personer er blevet dræbt af sikkerhedsstyrker i landet.

Derudover skulle over 2200 mennesker være blevet anholdt, sigtet eller dømt siden militærets magtovertagelse ifølge AAPP.

Talsmand for landets militær Zaw Min Tun siger, at 164 demonstranter er blevet dræbt.

Sikkerhedsstyrkernes fremfærd mod demonstranterne har mødt international fordømmelse.

En rapport fra Amnesty International beskrev for halvanden uge siden, at flere af drabene på demonstranterne svarer til henrettelser udført uden om retssystemet.

Rapporten pegede på, at snigskytter er blevet sat ind mod demonstranterne, og at der er blevet brugt maskingeværer.

Omvendt har landets militær beskyldt demonstranterne for at stå bag optrapningen af volden.

Myanmars militær væltede 1. februar landets demokratisk valgte leder, Aung San Suu Kyi. Hun blev samtidig anholdt, og det samme gjorde flere medlemmer af hendes parti, Den Nationale Liga for Demokrati (NLD).

Torsdag i sidste uge blev nye korruptionsanklager føjet til sagen mod den afsatte leder Suu Kyi.

Hendes advokat har kaldt anklagerne ’grundløse’, men de kan potentielt forhindre Suu Kyi i at vende tilbage politik.

ritzau

Annonce

Læs mere