0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

Trumps ministerium søgte om adgang til journalisters telefoner

Under Donald Trump søgte USA’s justitsministerium om at få adgang til telefonopkald fra tre avisjournalister.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Andrew Caballero-reynolds/Ritzau Scanpix
Foto: Andrew Caballero-reynolds/Ritzau Scanpix

Under Donald Trump søgte USA’s justitsministerium om at få adgang til telefonopkald fra tre avisjournalister.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

USA’s justitsministerium har fredag bekræftet, at det anmodede om telefonoplysninger fra tre journalister fra The Washington Post vedrørende opkald, som de foretog i løbet af tre måneder i 2017, mens de rapporterede om Ruslands rolle i det amerikanske præsidentvalg i 2016.

Det skriver NBC News.

Ifølge The Washington Post, der fredag var først med nyheden, fik Ellen Nakashima, Greg Miller og Adam Entous i breve 3. maj i år besked om, at regeringen anmodede om at få adgang til deres opkaldslister i perioden fra 15. april til 3. juli 2017.

Anmodningen blev godkendt sidste år.

Ifølge avisen skrev de tre journalister i slutningen af den nævnte periode i 2017 en historie om den amerikanske efterretningstjenestes klassificerede aflytninger, som indikerede, at daværende senator Jeff Sessions i 2016 talte med Ruslands ambassadør i USA, Sergej Kisljak, om Donald Trumps valgkampagne.

Jeff Sessions blev senere justitsminister under Trump.

Hvem ringede journalisterne til?

Stævningen havde til formål at indhente informationer, som skulle give svar på, hvem journalisterne ringede til, og hvor længe samtalerne varede, men ikke hvad der blev talt om.

Ifølge brevene fra 3. maj i år omfattede stævningen Ellen Nakashimas arbejdstelefon, mobiltelefon og hjemmetelefon, Greg Millers arbejdstelefon og mobiltelefon samt Adam Entous’ mobiltelefon.

Det skriver The Washington Post ifølge NBC News.

I en udtalelse bekræfter talsmand for justitsministeriet Marc Raimondi indholdet af brevene.

Vi er dybt bekymrede over denne brug af regeringsmagt til at søge adgang til journalisters kommunikation.

Ifølge talsmanden er det sjældent, at justitsministeriet ansøger om mediers oplysninger på den måde. Han påpeger, at det kun sker, når ’alle rimelige forsøg på at indhente oplysningerne fra alternative kilder er blevet gjort’.

The Washington Posts chefredaktør, Cameron Barr, kalder handlingen »dybt foruroligende«.

»Vi er dybt bekymrede over denne brug af regeringsmagt til at søge adgang til journalisters kommunikation. Justitsministeriet bør straks redegøre for grundene til denne indtrængen i journalisters arbejde, som er beskyttet af forfatningen«, udtaler han i en erklæring.

ritzau

Læs mere:

Annonce

Læs mere