0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

USA godkender vaccine til 12-årige

Det Europæiske Lægemiddelagentur ventes i juni at afgøre, om vaccinen også kan gives til 12 til 15-årige i EU.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Thilo Schmuelgen/Ritzau Scanpix
Foto: Thilo Schmuelgen/Ritzau Scanpix
Internationalt

Den amerikanske lægemiddelstyrelse, FDA, har mandag godkendt, at Pfizer og BioNTechs coronavaccine kan gives til børn helt ned til 12 år.

Godkendelsen bliver set som et vigtigt skridt imod at få amerikanske elever tilbage i landets skoler efter sommerferien på en sikker måde.

Vaccinen har indtil nu været godkendt til unge ned til 16 år. I sidste uge indledte vaccineproducenterne så den formelle proces for at få den godkendt til 12 til 15-årige.

Det er den første coronavaccine i USA til at få en godkendelse til denne aldersgruppe. Præsident Joe Biden har allerede bedt alle delstater om at gøre vaccinen tilgængelig for de unge med det samme.

»Dagens beslutning tillader den yngre befolkning at blive beskyttet mod covid-19. Det bringer os et skridt tættere på at få afsluttet pandemien«, siger Janet Woodcock, der er fungerende direktør for FDA.

Ingen blev syge under forsøg

Pfizer og BioNTech oplyste i marts, at selskabernes vaccine havde vist sig sikker og effektiv i et klinisk forsøg med 2.260 frivillige i alderen 12 til 15 år, hvor omkring halvdelen fik vaccinen og halvdelen fik et placebo.

I placebogruppen var der 18 tilfælde, hvor børn blev syge med coronavirus, mens der ikke var nogen i gruppen, der fik vaccinen.

På den baggrund vurderes vaccinen at være 100 procent effektiv i forhold til at forhindre sygdom blandt de unge.

Pfizer og BioNTechs vaccine bliver i Danmark givet til unge ned til 16 års-alderen.

Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA) er i øjeblikket i gang med at vurdere, om vaccinen også kan godkendes til 12 til 15-årige i Europa.

Afgørelsen er sat til at blive offentliggjort i juni.

EMA’s direktør, Emer Cooke, siger dog mandag ifølge nyhedsbureauet AFP, at agenturet håber at give godkendelsen allerede i slutningen af maj.

I Danmark vil det i sidste ende være op til Sundhedsstyrelsen at afgøre, om man vil tilbyde vaccinen til børn.

Pfizer/BioNTech er også i gang med at teste vaccinen på børn mellem 2 og 11 år.

Selskaberne forventer at kunne offentliggøre data fra de test i september.

ritzau