0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

FN advarer mod »krig for fuld udblæsning« mellem Israel og Hamas

FN’s udsendte i Mellemøsten opfordrer israelere og palæstinensere til at stoppe dødelige angreb mod hinanden.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Ilan Rosenberg/Ritzau Scanpix
Foto: Ilan Rosenberg/Ritzau Scanpix
Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

De optrappede angreb mellem Israel og Hamas-bevægelsen, der kontrollerer Gaza, risikerer at ende i en decideret krig.

Sådan lyder advarslen fra FN’s udsending i Mellemøsten.

Meldingen kommer efter to dage, hvor palæstinensiske militante grupper har skudt flere end 600 raketter mod Israel, der har reageret med hundredvis af luftangreb. Senest er der natten til onsdag blevet affyret over 200 raketter mod Israel.

Mindst 33 mennesker er døde i angrebene i Gaza, mens tre mennesker er døde i Israel.

FN-udsendingen, norske Tor Wennesland, opfordrer parterne til at stoppe raketangrebene ’omgående’.

»Situationen udvikler sig til krig for fuld udblæsning. Ledere på alle sider er nødt til at tage ansvar for at nedtrappe konflikten«, siger Wennesland og tilføjer:

»Prisen for krig i Gaza er ødelæggende og betales af almindelige mennesker. FN arbejder med alle parter om at genoprette freden. Stop volden nu«.

Wennesland blev udnævnt som specialkoordinator i december og fungerer som generalsekretær António Guterres’ øverste repræsentant i alle politiske og diplomatiske bestræbelser i forbindelse med dødvandet mellem palæstinenserne og israelerne.

FN’s Sikkerhedsråd mødes i dag

FN’s Sikkerhedsråd skal mødes onsdag for at drøfte den dødbringende uro mellem parterne. Det lukkede møde er kommet i stand efter opfodringer fra flere lande.

Første møde i Sikkerhedsrådet blev afholdt mandag, uden at der efterfølgende kom en fælles erklæring fra medlemslandene.

Der synes ikke at være en forestående afslutning på volden, og Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, har advaret om, at militante palæstinensere kommer til at betale ’en meget høj pris’ for raketangrebene.

Netanyahu har natten til onsdag erklæret undtagelsestilstand i den centrale by Lod og sendt forstærkninger til byen. Det er umiddelbart ikke klart, hvad undtagelsestilstanden dækker over.

De seneste dages uroligheder er de værste mellem Israel og Hamas siden en krig i Gaza i 2014.

Volden kommer efter flere dages spændinger i Jerusalem, hvor israelsk politi og palæstinensiske demonstranter er stødt sammen, og hundredvis er såret.

ritzau

Læs mere: