0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

Tornadoer koster syv livet i Wuhan og det østlige Kina

To tornadoer skabte med halvanden times mellemrum kaos i blandt andet Wuhan fredag, hvor flere blev dræbt.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Syv personer har mistet livet, og flere hundrede er såret, efter at to tornadoer fredag skabte kaos i den kinesiske by Wuhan samt en by i den østlige provins Jiangsu, oplyser det statslige kinesiske nyhedsbureau Xinhua.

Den ene tornado ramte ifølge mediet Wuhan i Kinas centrale Hubei-provins klokken 20.39 fredag lokal tid. Her døde seks personer, mens 218 blev kvæstet, da tornadoen hærgede igennem distriktet Caidian i den sydvestlige del af byen. Undervejs jævnede tornadoen 27 huse med jorden, mens 130 bygninger blev beskadiget. Vindstødene i byen nåede op på omkring 86 kilometer i timen, skriver Xinhua, der citerer lokalregeringen i Wuhan.

Ødelæggelserne fandt sted, cirka halvanden time efter at en anden tornado forinden havde ramt byen Shengze omkring 400 kilometer mod øst. Her blev en person dræbt og 21 andre kvæstet. Brandmyndighederne i Shengze oplyser, at de stærke vindstød beskadigede flere kraftværker og væltede flere industribygninger.

Shengze ligger cirka 100 kilometer fra Kinas finansielle centrum Shanghai på landets østkyst. Millionbyen blev fredag ramt af kraftigt tordenvejr. Det fik blandt andet lokale vejrmyndigheder til at udstede advarsler om at opholde sig udenfor.

Tornadoer er langt fra unormale i den østlige del af Kina. De rammer ofte i perioden mellem forår og sommer.

ritzau

Annonce

Læs mere