0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

Svensk statsminister væltet ved mistillids­afstemning

Som den første svenske statsminister nogensinde er Stefan Löfven mandag blevet væltet i mistillidsafstemning.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
62260 Nils Petter Nilsson / Tt/Ritzau Scanpix
Foto: 62260 Nils Petter Nilsson / Tt/Ritzau Scanpix

Stefan Löfven på vej ind til afstemningen i Riksdagen.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Sveriges statsminister, Stefan Löfven, har tabt en mistillidsafstemning i det svenske parlament, Riksdagen.

Socialdemokratiske Löfven, der har været statsminister siden 2014, har nu en uge til at afgøre, om regeringen går af, eller om der udskrives valg.

Det er første gang nogensinde, at en svensk statsminister bliver væltet ved en mistillidsafstemning. Det skriver svenske SVT.

181 ud af Riksdagens 349 medlemmer stemte ja til at vælte Löfven. Det krævede mindst 175 ja-stemmer at vælte ham.

109 stemte imod forslaget, mens 51 stemte hverken ja eller nej. Otte parlamentsmedlemmer stemte slet ikke.

På et efterfølgende pressemøde siger Stefan Löfven, at han vil tale med de partier, han samarbejder med, før han tager en beslutning om, hvad han gør. Han har nu en uge til at beslutte sig.

»Vi skal tale sammen, prøve forskellige veje til, at landet så snart som muligt kan få en regering«, siger han ifølge SVT.

Usædvanligt flertal fælder statsministeren

Det er et usædvanligt samarbejde mellem fire meget forskellige partier, der har ført til mistillidsafstemningen.

Blandt dem er Vänsterpartiet og Sverigedemokraterna, der befinder sig ude på henholdsvis venstrefløjen og højrefløjen. De to øvrige partier er Moderaterna og Kristdemokraterna.

Löfvens regering består af statsministerens eget parti, Socialdemokraterna, og Miljöpartiet. Støttepartierne er Centerpartiet og Liberalerna.

Det er et forslag om prisfastsættelse af huslejer, der har udløst krisen.

Löfvens mindretalsregering har lovet sine støttepartier at sætte huslejen fri.

I dag har Sverige et system, hvor en organisation forhandler husleje på vegne af lejere. Löfven har lanceret et kompromisforslag, hvor parterne på boligområdet skal forhandle for at finde en model for fastsættelse af husleje.

Vänsterpartiet har afvist forslaget, og mandag har partiet altså også stemt for at vælte den mangeårige statsminister.

Opdateres

ritzau

Læs mere: