0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

Israel bomber militæranlæg og tunnel tilhørende Hamas i Gaza

Et israelsk luftangreb mod Gaza kommer i kølvandet på protester nær grænsen tidligere lørdag, oplyser hæren.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Mahmud Hams/Ritzau Scanpix
Foto: Mahmud Hams/Ritzau Scanpix

En række demonstrationer brød lørdag ud i Gaza og blev efterfulgt af et israelsk luftangreb.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Israelske kampfly har sent lørdag aften angrebet adskillige positioner i Gazastriben, som styres af den militante, palæstinensiske bevægelse Hamas, oplyser den israelske hær natten til søndag ifølge nyhedsbureauet dpa.

En talsmand for hæren udtaler i en erklæring, at de israelske kampfly angreb et militært anlæg tilhørende Hamas samt en indgang til en »terrortunnel«. Der er umiddelbart ingen meldinger om sårede eller dræbte i luftangrebet.

Angrebet i Gazastriben følger i kølvandet på en række protester, der fandt sted nær grænsen tidligere lørdag. Protesterne kom som en reaktion på, at Hamas har affyret såkaldte brandballoner mod Israel fra den palæstinensiske enklave, oplyser den israelske hær.

Lørdagens luftangreb mod Gazastriben er det femte siden maj, hvor der i 11 dage blev udvekslet voldsomme angreb mellem israelske styrker og palæstinensiske militante. Ifølge officielle tal blev 13 mennesker dræbt i kamphandlingerne i Israel og 255 i Gaza. Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Også tidligere i denne uge bombede israelske krigsfly flere af Hamas’ opholdssteder i Gazastriben. Det skete natten til tirsdag som reaktion på brandballoner, der mandag blev affyret fra den palæstinensiske enklave, og som forårsagede naturbrande i det sydlige Israel. Brandballoner er balloner med eksplosive genstande påmonteret.

Som mægler fik Egypten i sidste ende forhandlet en aftale om en våbenhvile på plads mellem Israel og Hamas. Den trådte i kraft den 21. maj. Våbenhvilen blev dog allerede brudt i midten af juni, hvor Israel rettede luftangreb mod Gaza.

ritzau