0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

Britisk minister til plejere: Få vaccinen eller forsvind

Krav om, at ansatte skal vaccineres inden for seks uger, vil forværre personalemangel, mener brancheformand.

Internationalt

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Ansatte i den britiske plejesektor bør ’finde et andet job’, hvis de ikke vil lade sig vaccinere mod coronavirus.

Det siger den britiske sundhedsminister, Sajid Javid.

Regeringen har givet medarbejdere på plejehjem, i ældreboliger og andre steder i plejesektoren en frist frem til 11. november til at blive færdigvaccineret.

Men brancheorganisationen National Care Association (NCA) har bedt regeringen forlænge den frist.

NCA advarer om, at flere plejehjem og lignende ikke vil kunne klare arbejdsopgaverne, hvis et antal medarbejdere bliver tvunget til at forlade deres job.

Lørdag svarer sundhedsministeren, at folk ikke bør arbejde i den sektor, hvis de ikke er klar til at blive vaccineret.

»Hvis du vil arbejde på et plejehjem, arbejder du med nogle af de mest sårbare mennesker i vores land. Hvis du ikke gider gå hen og blive vaccineret, så forsvind og find et andet job«, siger Javid til radiostationen BBC.

Han remser op, at en coronavaccine er sikker og effektiv, er godkendt af myndighederne og bruges over hele verden.

Så hvis ansatte ’på en eller anden måde har en modstand mod denne vaccine, synes jeg ærligt talt, at de ikke skal være på vores plejehjem’, lyder det fra ministeren.

Nadra Ahmed, der er formand for NCA, siger, at man mange steder har overvundet den skepsis mod vacciner, der måtte være hos nogle af de ansatte.

Hun oplyser, at 86 procent af medarbejderne i plejesektoren nu er færdigvaccinerede.

I november sidste år viste en undersøgelse ifølge Nadra Ahmed, at kun 40 procent af de ansatte havde tænkt sig at tage imod tilbuddet om en vaccine.

»Vi er ikke imod vacciner. Det, vi siger, er, at vi har brug for lidt mere tid til at få folk derhen, hvor de skal være«, siger Ahmed.

Hvis fristen ikke forlænges, kan det give alvorlige problemer på både plejehjemmene og generelt i sundheds- og plejesektoren, siger hun.

»Situationen med personale er kronisk nu, og denne frist vil bare gøre det værre«.

ritzau