Europæernes tørst efter olie er i langt højere grad end afhængigheden af gas med til at finansiere Putins krig mod Ukraine.
En opgørelse fra miljøorganisationen Transport & Environment viser, at Europa sidste år brugte over dobbelt så mange penge på at importere olie som på at importere gas. Næsten 800 milliarder kroner hældte EU-landene og Storbritannien i de russiske olieselskaber.


























