En 21-årig russer er dømt for drab på en 62-årig mand i den første dom for krigsforbrydelser i Ukraine-krigen.

21-årig russisk soldat er dømt som den første

Foto: Yasuyoshi Chiba/Ritzau Scanpix
Foto: Yasuyoshi Chiba/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

En ukrainsk domstol idømmer en russisk soldat livstid for at have dræbt en ubevæbnet civil ifølge Reuters.

Det er den første dom for krigsforbrydelser under krigen i Ukraine. Rusland invaderede nabolandet 24. februar.

Den 21-årige russiske soldat Vadima Sjisjimarin er blevet dømt for drabet på en 62-årig mand. Det skete i den nordøstlige ukrainske landsby Chupakhivka 28. februar, efter at han var blevet beordret til at skyde ham fra en bil.

18. maj erkendte Vadima Sjisjimarin sig skyldig i alle anklager. Retssagen forgik i Kyiv, den ukrainske hovedstad.

Under retssagen sagde anklagerne, at Sjisjimarins og fire andre soldater stjal en bil, da deres konvoj kom under angreb.

Da de herefter mødte den 62-årige mand, blev han dræbt, så han ikke kunne angive dem, skriver nyhedsbureauet AFP.

I starten af maj oplyste de ukrainske myndigheder, at den 21-årige soldat var blevet anholdt.

Opdateres...

ritzau

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her