På ægte Robin Hood-maner vil EU-Kommissionen tage milliarder af euro fra de energiselskaber, som tjener styrtende på de tårnhøje energipriser, og give dem videre til trængte forbrugere og virksomheder.
Bliver EU’s plan som ventet til virkelighed, får statsminister Mette Frederiksen dermed flere midler at rutte med, når hun skal hjælpe danskerne gennem en dyr vinter.


























