Jubel efter Metas regnskab. Investorerne tror ikke på, at EU kan spænde ben for Zuckerberg

Efter et virkelig hårdt år for Meta, der driver Facebook og Instagram, er aktiekursen sprunget i vejret med over 20 procent – alene på grundlæggeren Mark Zuckerbergs forventning om, at bedre tider er på vej.

I det sidste kvartal af 2022 fortsatte faldet i omsætning. Nu lyder Metas vurdering imidlertid, at der er fremgang i den underliggende forretning, og at omsætningen i dette års første kvartal lander på 28,5 milliarder dollars (næsten 200 milliarder kroner).

Hvis forventningen bliver indfriet, overgår Meta sit resultat fra første kvartal af 2021 – lige før Apple tvang Facebook og Instagram til at spørge brugerne på iPhone, om de ville tillade indsamling af data om deres digitale adfærd, så de kan få målrettede og mere relevante reklamer.

Forbrugerundersøgelser viser, at et klart flertal af brugerne sagde nej tak og blokerede dataindsamlingen. Metas egen vurdering lød sidste år, at Apples træk ville koste selskabet 10 milliarder dollars (næsten 70 milliarder kroner) i tabt omsætning, skriver Wall Street Journal.

Ulovlig profit i EU

I det lys kunne en afgørelse fra det irske datatilsyn have lagt en dæmper på Metas optimisme. Tilsynet fastslog i januar, at det er i strid med EU’s databeskyttelse (GDPR), når Facebook og Instagram indsamler data om deres brugeres adfærd uden at spørge brugerne om tilladelse.

Metas forsvar lød, at datahøsten er beskrevet i brugerbetingelserne, som brugerne skal acceptere, for at de overhovedet kan komme ind på de to platforme. Men den går ikke, fastslog det europæiske datatilsyn, der tvang det irske til at indtage samme holdning.

Forventningen lød dengang, at at afgørelsen ville være et meget alvorligt slag for Facebook og Instagram, der netop lever af at bruge deres viden om brugernes adfærd og interesser til at sælge effektive annoncer. Det vil koste Meta en tilbagegang på mellem5 og 7 procent af den globale omsætning, fordi det europæiske marked er et af de mest lukrative, lød vurderingen i New York Times. Dan Ives, analytiker ved Wedbush Securities, kaldte det »en ordentlig mavepuster«.

Under en måned senere er Meta imidlertid fuld af optimisme, og investorerne er villige til at vædde milliarder af dollars på, at Facebook og Instagram kommer til at tjene endnu flere penge.

Meta læser afgørelsen sådan, at den ikke får mærkbare konsekvenser hverken for brugerne, for annoncørerne eller for Metas forretningsmodel. Det er ifølge Meta en udbredt »misforståelse«, at Facebook og Instagram fremover skal spørge brugerne om samtykke til at aflæse deres adfærd. Samtidig forsikrer de, at brugere og annoncører »fortsat kan drage fordel af personlige annoncer på tværs af Metas platforme«.

Meta lægger altså op til at fortsætte stort set som hidtil. Det er endnu uvist, hvordan de hævder at have brugernes samtykke uden at spørge dem. »Vi overvejer en række muligheder«, skriver Meta.

Tjener tykt på ulovligheder

Det skulle i princippet være en overordentlig risikabel strategi. Hvis den løsning, de kommer op med, endnu engang bliver dømt ude af det europæiske datatilsyn, skulle Meta stå til en klækkelig bøde. Bøderne for at overtræde de europæiske regler om databeskyttelse skal være »effektive« og »afskrækkende«.

Men det irske datatilsyn, der har ansvaret for at holde Meta i ørerne, har kun givet en bøde på 3 milliarder kroner for de krænkelser, der hidtil har fundet sted. Det kan lyde af meget, men det er kun promiller af de penge, Meta har tjent på ulovlighederne, ifølge beregninger fra NOYB – den privatlivsorganisation, der anlagde og vandt sagen mod Meta.

Bestyrelsen for de europæiske datatilsyn besluttede i december, at bøden skulle forhøjes, så den overstiger fortjenesten på at begå ulovlighederne. Men det irske datatilsyn afgjorde i januar, at det er umuligt at vurdere, hvor meget Meta har tjent, så det lod de ganske enkelt være med.

»Det er forbløffende, at det irske datatilsyn ikke har taget hensyn til Metas profit«, siger Max Schrems, der står i spidsen for NOYB, på organisationens hjemmeside.

De offentligt tilgængelige regnskabstal giver ikke noget klart svar på, hvor stor en del af indtjeningen, der kommer fra målrettede annoncer. I de snart fem år, sagen har stået på, har Meta tjent svimlende 535.000 milliarder kroner i Europa. Nærmest uanset hvor lavt man sætter andelen af målrettede annoncer, vil det være mange gange højere end den maksimale bøde på 32 milliarder kroner, vurderer Max Schrems.

fortsæt med at læse

Aktivist spænder ben for Facebook og Instagram:

»Det er et enormt slag for Metas profit​ i EU«