En halv million israelere gik lørdag på gaden i en af de største demonstrationer i Israels historie.
Det skete, efter at landets regering i januar foreslog en reform af retssystemet, som vil svække domstolene og give politikerne mere magt.
Siden har israelerne demonstreret med budskabet ’Israel vil ikke være et diktatur’, skriver CNN.
Her er, hvad du skal vide om protesterne.
Hvad handler reformen om?
Hvis reformen bliver indført, har Israels parlament ret til at underkende en afgørelse fra højesteret med et simpelt flertal. Højesteret vil heller ikke længere have lov til at underkende lovgivning, som domstolen vurderer er i strid med Israels ’basale love’.
Regeringen vil også få afgørende indflydelse på udpegning af dommere, og juridiske rådgivere i regeringsministerierne vil have mindre magt og miste uafhængighed.
Kritikere beskylder premierminister Benjamin Netanyahu for at stille forslaget for at slippe for sager, hvor han er tiltalt for korruption. Det benægter han ifølge CNN.
Det er ikke utænkeligt, at spændingerne fører til borgerkrig, skriver israelske medier.
»I løbet af de sidste par dage har jeg befundet mig i samtaler, som jeg ikke havde forestillet mig, jeg nogensinde ville have«, skriver den israelske journalist Anshel Pfeffer i mediet Haaretz og tilføjer: »Om de forskellige måder, en borgerkrig pludselig kan bryde ud på, og hvem der ville vinde«.
Hvordan er protesterne blevet modtaget?
Protesterne har ikke ændret den højre-religiøse regerings holdning.
Netanyahu siger ifølge BBC, at reformen er designet til at forhindre, at domstolene overskrider deres beføjelser – og at en ændring af retssystemet var det, hans koalition efter sigende gik til valg på ved det sidste parlamentsvalg i november 2022, som den endte med at vinde, skriver mediet i24news.
Der har været voldsomme sammenstød mellem demonstranterne og politiet, og ifølge BBC har flere højtstående folk fra regeringen til premierministerens kone kaldt demonstranterne anarkister.
Hvordan er israelernes utilfredshed ellers kommet til udtryk?
Flere i det israelske militær er enten trådt tilbage eller har truet med at nægte at tjene i hæren.
Et eksempel er den 27-årige Niron Mizrahi, som i februar meldte ud på Facebook, at han ville træde tilbage som reservist.
Det er dog ikke blot frustrationen over reformforslaget fra Netanyahu, som han betegner som en kriminel leder, der har fået ham til at træde tilbage. Det skyldes også landets behandling af palæstinenserne.
»Jeg kan ikke længere stå på sidelinjen og se, hvordan mit land tager rettigheder og friheder fra et andet folk og dømmer folk til sult, elendige liv, traumer, lidelse, fattigdom og død på grund af religiøs fundamentalisme«, skriver han i Facebook-opslaget.
fortsæt med at læse
