Så skete det. På et pressemøde fredag eftermiddag i Ankara fastslog Tyrkiets præsident, Recep Erdogan, at han nu støtter et finsk medlemskab af Nato. Formelt skal den finske Nato-ansøgning herefter ratificeres af det tyrkiske parlament, men det ventes at blive en formssag, der kan klares i god tid inden det tyrkiske parlamentsvalg 14. maj.
»Jeg tror på, at Nato vil blive endnu stærkere ved at få Finland med«, sagde Erdogan.
Det har længe været forventningen, at Erdogan ville sige god for Finland, men alligevel har hans blåstempling stor betydning, fordi han dermed markerer, at finnerne med meget stor sandsynlighed kommer ind i Nato før Sverige.
Erdogan beskylder fortsat Sverige for at huse kurdiske terrorister, og selv om han ifølge mange iagttagere kommer med denne beskyldning for at øge sin egen tilslutning blandt tyrkiske vælgere op til parlamentsvalget, er konsekvensen, at der foreløbig ikke er udsigt til en tyrkisk godkendelse af den svenske Nato-ansøgning.
På pressemødet understregede Erdogan, at en tyrkisk støtte til Sverige vil afhænge af de skridt, Sverige tager for at bekæmpe terror.
Sverige transitland for Finland
Mens Sverige ikke støder direkte op til Rusland, deler Finland en over 1.300 kilometer lang grænse med Rusland, og derfor kunne det være nærliggende at hævde, at det er vigtigere at få Finland hurtigere ind i Nato end Sverige.
Men ifølge diplomatiske kilder, der på grund af emnets følsomhed kun udtaler sig anonymt, er der i Finland betydelig frustration over Tyrkiets ageren. Rent militært er det en stor ulempe for Finland, hvis Sverige ikke kommer med i samme ombæring, fordi Finland er afhængig af, at militært isenkram fra andre Nato-lande kan fragtes gennem Sverige, hvis det skulle komme til en konflikt med Rusland.
Derudover er der i den diplomatiske kulisse i Helsinki en undren over, at ét land så effektivt kan blokere for en udvidelse af Nato, selv om Nato formelt er bygget op som en konsensusorganisation. Et af de spørgsmål, der diskuteres i Helsinki, er, om der fra Nato’s side er blevet lagt nok politisk pres på Tyrkiet. Omvendt er indstillingen også, at det ikke ville tjene noget formål at lade Finlands medlemskab af Nato være betinget af, at Sverige kommer med i samme ombæring.
Den tyrkiske præsident Erdogan havde fredag inviteret den finske præsident, Sauli Niinistö, til Tyrkiet. Før sin ankomst udsendte Niinistö en pressemeddelelse, hvor han understregede, at han havde været i tæt kontakt med den svenske statsminister, Ulf Kristersson, og at det også havde været Erdogans forestående blåstempling af Finland, som Kristersson havde hentydet til, da han tidligere i denne uge vakte opsigt med sin udtalelse om, at tyrkerne »føler sig færdige med Finland, men ikke færdige med Sverige«.
Kjell Engelbrekt, der er professor i statskundskab på den svenske forsvarshøjskole, vurderer, at det hverken er godt for Finland, Sverige eller Nato, at Sverige efterlades uden for Nato.
Han deler analysen af, at Finland har brug for Sverige som et transitland i tilfælde af en konflikt med Rusland, og peger derudover på, at Sverige og Finland i årevis har haft et tæt militært samarbejde, som bliver mere besværligt, hvis Sverige ikke hurtigt kommer med ind i Nato.
»Men overordnet skader Tyrkiets opførsel også Nato’s image, fordi Nato ikke kan signalere sammenhold på et tidspunkt, hvor vi står i den mest alvorlige sikkerhedspolitiske krise siden Anden Verdenskrig«, siger han.
Kjell Engelbrekt fornemmer dog ikke, at der i den svenske regeringstop er en vrede over, at Finland vælger at gå ind i Nato uden Sverige.
»Hvis konflikten med Rusland fortsætter, er det bedre at have Finland med i Nato. Men det placerer Sverige i et tomrum. Vi har opgivet vores alliancefrihed og er samtidig blevet forhindret i at komme ind i Nato-alliancen«, siger han.
fortsæt med at læse
