Sådan her husker jeg soldaten Oleg: Han står mellem de sønderskudte huse i landsbyen Pribuzke med vægten på højre ben – fordi det venstre er erstattet af en protese – og rækker smilende en arm ned for at klappe en sort labrador, der logrende er styrtet hen til ham. Det er nu et år siden.
Fotografen og jeg havde i en uges tid kørt rundt i det østlige Ukraine med chaufføren Gleb bag rattet. Gleb var venner med Oleg og foreslog, at vi mødte denne etbenede soldat på vej tilbage mod Odesa. Oleg var noget helt særligt, sagde chaufføren, og han havde accepteret at tage os med ud til fronten, fordi det efter hans mening var vigtigt at fortælle verden, hvad den her krig gik ud på.