Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Justin Ide
Foto: Justin Ide
USA
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

»Først tager de pillerne. Når det ikke virker på samme måde mere, knuser de pillerne og sniffer det. Og når det ikke virker mere, kommer heroinen ind i billedet«

Erfaringen hos politiet i Fauquier County er, at stærke smertestillende piller fører til lynhurtig afhængighed og ender i et heroinmisbrug.

USA
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Overdoserne var ikke et problem, der eskalerede stille og roligt i Warrenton i staten Virginia. Det gik over en kort periode mellem 2014 og 2015 fra at være et marginalt problem til en af politiets mest ressourcekrævende opgaver, fortæller kriminalassistent Hill, der er indsatsleder i Fauquiers politis narkogruppe.

»Da jeg gik i gymnasiet, var der selvfølgelig en masse pot i omløb«, siger Hill, der er midt i 30’erne og voksede op i området.

»Nogle få tog måske kokain i weekenden, og en enkelt avanceret type havde prøvet lsd. Men heroin var slet ikke på radarskærmen herude. Nu er realiteten, at du ret hurtigt vil kunne finde det i Warrenton«.

Lokale småpushere kører til de nærliggende storbyer Washington eller Baltimore og køber heroinen og sælger den videre for at finansiere deres eget misbrug.

»Der er jo ingen, der vågner op og tænker, nu vil jeg være narkoman. Det er en proces«, supplerer hans kollega Acors, der koordinerer politiarbejdet med andre myndigheder.

»Jeg er ikke ekspert eller læge, men efter vores erfaring på gaden er det for langt de fleste begyndt med smertestillende piller«.

Konkret handler det om medicinen OxyContin, Percoset og stærke smertestillende piller baseret på opium.

»Det helt typiske forløb er, at en person har fået opiaterne udskrevet en gang efter en sportsskade eller noget. Nogle bliver simpelthen afhængige med det samme. Når recepten løber ud, begynder de at stjæle dem i bedstemors medicinskab. Når det er tomt, skal de have dem et andet sted fra«, siger Acors.

Omkring 2014 begyndte myndighederne for alvor at slå ned på den rundhåndede udskrivning af pillerne, så færre nye misbrugere ’rekrutteres’ på den måde. Men nu er heroinen så massivt til stede i lokalsamfundene, at politiet frygter, at flere unge begynder direkte på heroinen, der nu er både nem at skaffe og billig.

En OxyContin-pille med 80 milligram koster omkring 80 dollars på gaden. Heroin koster ca. det samme for et gram, og det giver langt mere smæk for skillingen – det sælges i små portioner helt ned til 10 dollars stykket.

»Først tager de pillerne. Når det ikke virker på samme måde mere, knuser de pillerne og sniffer det. Og når det ikke virker mere, kommer heroinen ind i billedet«, siger Acors.

Springet fra misbrug af sin egen medicin til ulovlig gadehandel er ikke så langt, som man måske kunne tro, siger Hill.

»De fleste ved, hvor man kan købe pot. Ham, der sælger pot, ved, hvor du kan få fat på alt det andet. Jagten på rusen bliver med det samme prioritet nummer et i narkomanens liv. Folk vil gå gennem ild og vand for at få den følelse, de oplevede første gang på stofferne«.

Nyt værktøj har været en succes

Politiet har måtte lægge deres billede af den typiske narkoman væk.

»Man kan ikke længere se på folk, at de er narkomaner. Vi har selvfølgelig nogle faste kunder, men der er en helt ny gruppe af folk. De kan se ud som enhver anden og opføre sig som enhver anden, og pludselig tager de en overdosis. Vi har mødt alt for mange forældre, der har mistet deres børn«, fortæller kaptajnen, der selv bor i området.

Det er også heroinen, der trækker den voldsomme stigning i dødeligheden. Stoffet bliver ofte blandet med bedøvelsesmidlet fentanyl eller carfentanyl, der er udviklet til mennesker med enorme smerter – for eksempel døende kræftpatienter.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Politiet i Warrenton vurderer, at omkring halvdelen af byens dødsfald hænger sammen med fentanyl blandet i heroinen, der gør det svært for misbrugeren at dosere stoffet.

Fentanylen er ofte smuglet ind fra Kina, og en central del af Trump-regeringens kamp mod stofferne er at presse kineserne til at kontrollere produktionen og stoppe smugleriet.

Den helt nye statistik for Fauquier County giver et blandet billede. Antallet af overdoser steg i 2017 en smule til 79. Men dødsfaldene er mere end halveret til 8 sidste år.

Når Warrenton har kunnet knække den kurve, skyldes det, at alle patruljevogne nu er udstyret med naxolone – en næsespray, som neutraliserer stofferne, når betjentene møder en overdosis.

»Da vi fik det, troede vi, at vi ville bruge det nogle gange om året. Men ifølge vores statistikker bruger vi det mere end 30 gange årligt«, fortæller Acors.

»Vi er blevet gode til det. Realiteten er, at overdoser er blevet rutine for os. Det er noget, som betjentene ved sker på vagterne med jævne mellemrum«.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden