Få avisen leveret hele julen: 15 aviser for kun 199 kr.

Arkivfoto.
Foto: Evan Vucci/AP

Arkivfoto.

USA

Trump skal på jagt efter sin tredje stabschef: John Kelly stopper

Donald Trumps stabschef, John Kelly, stopper i slutningen af i år, oplyser præsidenten.

USA

John Kelly er ikke stabschef i Det Hvide Hus, når kalenderen skifter til 2019. Det siger USA's præsident, Donald Trump, lørdag ifølge nyhedsbureauet AP.

John Kelly blev stabschef i juli 2017. Her erstattede han Reince Priebus, der blev skiftet ud under stor dramatik.

Modsat Priebus har John Kelly ikke gjort karriere i politik men derimod i militæret. Her opnåede han rangen af general i marinekorpset.

Da Donald Trump blev præsident i januar 2017, var John Kelly med på ministerholdet som minister for indenrigssikkerhed.

Dermed skal præsidenten ansætte sin tredje stabschef, når John Kelly stopper.

Det er set før, at der sker en vis rotation på den post i Det Hvide Hus. Barack Obama havde fire stabschefer i sine første fire år som præsident.

Ukendt afløser

Det vides ikke, hvem der overtager posten efter John Kelly. AP citerer Donald Trump for, at han vil løfte sløret for Kellys afløser inden for de næste to dage.

Nyheden faldt, da Donald Trump forlod en ceremoniel amerikansk fodboldkamp mellem hæren og flåden.

»Han har været med mig i næsten to år nu - i to forskellige positioner. Jeg har sat meget stor pris på hans arbejde«, fortalte Trump til de fremmødte journalister.

ritzau

Redaktionen anbefaler:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce