0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Nyhed – quiz mod Politikens redaktion i JuledystenTag quizzen

Joe Biden udpeger Kamala Harris som vicepræsidentkandidat

Den californiske senator Kamala Harris bliver den første sorte kvinde som kandidat til vicepræsidentposten.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Eric Thayer/Ritzau Scanpix
Foto: Eric Thayer/Ritzau Scanpix

USA

Den demokratiske præsidentkandidat Joe Biden har valgt den californiske senator Kamala Harris til sin vicepræsident.

Det bekræfter Joe Biden på Twitter sent tirsdag aften dansk tid.

»Jeg har den store ære at meddele, at jeg har valgt Kamala Harris - en frygtløs fighter og en af landets fineste embedsmænd - som min vicepræsidentkandidat«, skriver Biden.

Den 55-årige Harris bliver den første sorte kvinde som kandidat til vicepræsidentposten.

Kamala Harris vil holde en tale onsdag i byen Wilmington, melder Bidens kampagne. Hun skriver på Twitter, at hun er beæret over at blive valgt som kandidat.

»Joe Biden kan forene det amerikanske folk, fordi han har brugt sit liv på at kæmpe for os. Og som præsident vil han bygge et USA op, der lever op til vores idealer«, skriver Harris.

Harris var selv en del af kampen om at blive Demokraternes præsidentkandidat, men hun trak sig i midten af marts og gav i stedet sin støtte til Biden.

Harris, der har en indisk mor og en jamaicansk far, kom ellers godt fra start, da hun igangsatte sin kampagne i januar.

I en af de første præsidentdebatter scorede hun point på at irettesætte Biden om farvedes vilkår.

Det var ventet, at Biden i sidste uge ville præsentere sin vicepræsidentkandidat, men det blev udsat.

Joe Biden skulle offentliggøre navnet på vicepræsidentkandidaten, inden Demokraternes partikonvent går i gang den 17. august.

Her vil Biden formelt blive nomineret som udfordrer til præsident Donald Trump, der forsøger at blive genvalgt, når amerikanerne skal stemme 3. november.

Biden, der var vicepræsident under præsident Barack Obama, har meddelt, at han ikke vil deltage fysisk i partikonventet i Milwaukee. I stedet vil han holde tale via et videolink på grund af den igangværende coronapandemi.

Biden kan blive ældte præsident

Joe Biden havde tidligere sagt, at han vil vælge en kvinde som sin makker i valgkampen mod Trump og dennes vicepræsident, Mike Pence.

Der har været stor interesse for, hvem Biden ville vælge som vicepræsidentkandidat. Det skyldes blandt andet, at Biden fylder 78 år i november.

Hvis Biden vinder over Trump, vil han blive den ældste præsident i USA's historie. Som det ser ud indtil videre, fører Biden over Trump i meningsmålingerne.

På Twitter vælter det ind med opbakning til Bidens valg af Harris.

Ritzau

Læs mere:

Annonce

Læs mere