0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Nytårstilbud: Følg med i Politiken hele året for kun 2021,- Køb nu

Hun bliver Bidens ansigt udadtil

Det Hvide Hus’ kommunikationsafdeling skal styres af kvinder, når Joe Biden bliver præsident. Barack Obamas tidligere kommunikationsdirektør, Jen Psaki, bliver den mest synlige som pressesekretær.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Paul J. Richards/Ritzau Scanpix
Foto: Paul J. Richards/Ritzau Scanpix

41-årige Jen Psaki, der var kommunikationsdirektør i Det Hvide Hus under Barack Obama, skal indtage rollen som pressesekretær for Joe Biden og bliver dermed hans ansigt udadtil.

USA

Den kommende præsident i USA, Joe Biden, og hans vicepræsident, Kamala Harris, har søndag udnævnt de personer, der skal lede kommunikationsafdelingen i Det Hvide Hus. Holdet består udelukkende af kvinder, skriver CNN.

»Jeg er stolt af at præsentere den første kommunikationsafdeling i Det Hvide Hus, som udelukkende er sammensat af kvinder. Disse kvalificerede og erfarne kommunikatører medbringer forskellige tilgange til deres arbejde, og de er engagerede i at gøre det her land bedre«, udtaler Biden i en meddelelse.

Med på holdet er Jen Psaki, som var den tidligere præsident Barack Obamas kommunikationsdirektør. Psaki skal være Bidens pressesekretær, skriver CNN.

Hun har været en del af tre præsidentvalg. Hun rejste med Obama og Biden-lejren i 2008 og i 2012, og så var hun stedfortrædende pressesekretær for demokraten John Kerrys kampagne, da han i 2004 stillede op mod George W. Bush.

Kate Bedingfield bliver ny kommunikationsdirektør i Det Hvide Hus. Hun har været vicedirektør for Joe Bidens kampagneteam. Pili Tobar, Karine Jean-Pierre, Symone Sanders, Ashley Etienne og Elizabeth Alexander udgør resten af afdelingen. De har alle været en del af Bidens valgkampagne.

Elizabeth Alexander skal fungere som kommunikationsdirektør for Det Hvide Hus’ kommende førstedame, Jill Biden. Samme rolle spillede Alexander for Joe Biden, da han var senator. Desuden var hun hans pressesekretær, da han var Barack Obamas vicepræsident fra 2009-2017.

Kamala Harris, som skriver historie som den første kvindelige vicepræsident, beskriver det nye hold som »erfarne, talentfulde og grænsebrydende«. I en udtalelse forklarer hun, at USA står over for store udfordringer. Både coronapandemien, den økonomiske krise og klimakrisen, men også racemæssig uretfærdighed.

»For at overkomme de udfordringer har vi brug for at kommunikere klart, ærligt og gennemsigtigt med det amerikanske folk«, lyder det fra Harris.

ritzau

Læs mere:

Annonce

Læs mere

Læs mere

Annonce

For abonnenter