0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

USA sigter tre nordkoreanere for at ville stjæle milliarder

USA’s justitsministerium betegner sigtede nordkoreanske hackere som ’verdens førende bankrøvere’.

USA
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

USA har sigtet tre personer fra Nordkorea for at have haft planer om at stjæle og afpresse sig til godt otte milliarder kroner - i kryptovalutaer og traditionelle valutaer fra banker og andre virksomheder rundt om i verden.

Det skriver BBC.

De sigtede personer, der ikke er anholdt, arbejder ifølge det amerikanske justitsministerium for Nordkoreas militære efterretningstjeneste.

De er også sigtet for at have taget del i et cyberangreb i 2017, som lammede det britiske sundhedsvæsens computersystemer.

I forbindelse med offentliggørelsen af sigtelserne sagde John Demers, der er leder af justitsministeriets afdeling for bekæmpelse af cyberkriminalitet, at ’Nordkorea er blevet et forbrydersyndikat med et flag’.

Dermed antyder han, at planen om cyberangreb er sket på ordre fra højeste sted i Nordkorea.

»Nordkoreas agenter, der anvender tastaturer frem for våben, stjæler penge fra digitale apps i stedet for pengesække. De er verdens førende bankrøvere«, siger John Demers.

Befinder sig måske i Nordkorea

Alle tre mænd menes at befinde sig i Nordkorea, som ikke udleverer statsborgere til retsforfølgelse i USA.

En af de sigtede, Park Jin Hyok, blev for to år siden sigtet for at have medvirket i et hackerangreb mod filmselskabet Sony Entertainment Pictures i 2014 samt for at have medvirket til at stjæle 81 millioner dollar fra centralbanken i Bangladesh.

De tre sigtede har angiveligt også stjålet penge fra børser for digitale valutaer i Slovenien og Indonesien samt afpresset en lignende børs i New York for næsten 12 millioner dollar.

Nordkoreanske hackere retter i stigende omfang deres kriminelle aktiviteter mod kryptovalutaer, skriver The Wall Street Journal. Blandt andet ved at promovere kryptovaluta-apps fyldt med skadelig software, der gør det muligt at tømme brugernes konti.

Det amerikanske justitsministerium har ifølge AFP ikke oplyst, hvor meget det mener, at de sigtede har stjålet sammenlagt.

ritzau

Annonce

Læs mere