0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Fornærmelser på Twitter fælder Bidens kandidat

Neera Tanden er alligevel ikke i spil som budgetdirektør i Joe Bidens administration efter Twitter-opslag.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Saul Loeb/Ritzau Scanpix
Foto: Saul Loeb/Ritzau Scanpix
USA
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
USA
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Præsident Joe Biden har trukket nomineringen tilbage af Neera Tanden som USA’s budgetdirektør.

Det melder Det Hvide Hus i en erklæring natten til onsdag dansk tid.

»Jeg har accepteret Neera Tandens anmodning om at trække sig fra nomineringen som leder af Ledelses- og Budgetkontoret«, udtaler Joe Biden i erklæringen.

Biden siger, at han forsøger at finde en anden rolle til hende i administrationen.

»Jeg har den største respekt for hendes resultater, erfaringer og rådgivning, og jeg ser frem til, at hun kommer til at fungere i en rolle i min administration«, udtaler Biden.

Kontroversielle opslag på Twitter

Meldingen om tilbagetrækningen af nomineringen kommer, efter at Neera Tanden er kommet i modvind for at have delt en række kontroversielle opslag på Twitter.

Tanden er den første af Bidens nominerede til topposter i administrationen, der trækker sig.

Mange republikanere og mindst en demokratisk senator havde på forhånd afvist at godkende Tandens kandidatur.

De kritiserede Tandens tidligere kommentarer, hvor hun blandt andet havde udtrykt sig meget nedsættende om Mitch McConnell, der er mindretalsleder for Republikanerne i Senatet.

Hun har både kaldt ham ’Moskva-Mitch’ og ’Voldemort’ (skurken i Harry Potter) på Twitter og sagt om en senator fra Texas, at ’vampyrer har mere hjerte’.

»Det har været en stor ære at blive overvejet til denne post og at være blevet vist den tillid«, skriver Tanden i et brev til præsidenten.

Skrøbeligt flertal i Senatet

Beslutningen om at trække Tandens nominering tilbage afspejler det spinkle flertal, som Demokraterne har i Senatet.

Med Senatet delt 50-50 kunne vicepræsident Kamala Harris have givet den afgørende stemme til Tandens favør.

Men det var ikke en mulighed, efter at den demokratiske senator Joe Manchin sagde, at han ikke ville stemme for at godkende budgetdirektøren.

Ritzau

Annonce

Læs mere