Lyt til artiklen
»Det er da utroligt, så sydsjællandsk du taler«, sagde korrekturchefen og prøvede selv at lyde sydsjællandsk ved at trække y’et virkelig langt og lægge et par stød ind i sætningen.
Ordene faldt, efter at han havde siddet og fablet om nogle stole, han havde set på en internetside, og som han syntes var så pæne, at han seriøst overvejede at købe dem. Ikke bare fablet, men talt virkelig længe om dem. Indimellem havde jeg brummet et »ja, men de er da også pæne«, og »nej, jeg kender ikke ham, der har tegnet dem«, og den slags, som folk med en stolefetich kan lide at høre.
