Jeg går stort set igennem verden med et smil på læben. Det er svært at være sur i længere tid, og jeg er opdraget med en naiv tro på, at alting bliver bedre og sjovere i morgen. I stedet for at græde over tingenes tilstand er det bedre at grine, har jeg lært – også selv om min latinlærer sagde, at det kun er heste, der griner, mennesker ler.

Men selv om jeg er grundlæggende glad og elsker folk, der er glade og griner, begynder jeg at få et meget anstrengt forhold til radioudsendelser, hvor der bliver grinet konstant.