Så ruller de danske valgsange - derudad!

Valgspas. Så er der gang i den på Youtube. Og det er sjovt. Her er det eksempelvis et skærmdump fra hyldestvideoen til Zenia Stampe. Her er tale om to absolut dedikerede fans.
Valgspas. Så er der gang i den på Youtube. Og det er sjovt. Her er det eksempelvis et skærmdump fra hyldestvideoen til Zenia Stampe. Her er tale om to absolut dedikerede fans.
Lyt til artiklen

Siden valget blev udskrevet i fredags, har det dryppet lystigt med diverse valgvideoer på Youtube.

Og der er lidt for enhver smag derude. Sågar fuld nøgenhed i en af dem...

Dog lader det til at være de røde, der indtil videre har taget førertrøjen på Youtube. Gad vide, om det holder hele vejen til 15. september..?

DELTAG I KLIPPELEG Valgsang-konkurrence: Skamklip Borgens bedste og værste

Herunder følger en lille samling af nogle af dem, der har sneget sig ud i cyberspace.

Om det så hjælper på resultatet 15. september, må tiden vise.

Underholdende er det i hvert fald.

Listen!!!

Babak Vakili fra Nørrebro står bag et af de mere velproducerede sange 'Listen', som hylder Enhedslistens politik.

Plads til flere farver
Valgssangen 'Vores Land - har plads til flere farver' står den radikale Jan Heidebo fra Sjællands storkreds bag.

Han har selv indsendt linket til politiken.dk akkompagneret med ordene: »Handler det om den bedste sang/musikvideo i valgkampen, er den dæl'me svær at komme udenom...«

Døm selv. Også et af de ret velproducerede bud.

Bye bye, Løkke
En fyr, der går under navnet 'Den Satans Mads' har komponeret 'Tabersangen' til statsministeren.

Bye bye, Løkke...

Draw a Line
'NightFlight Mk4' har lavet en valgsang på engelsk, der også forsøger at huske vælgerne på, hvad vi har været udsat for det seneste årti.

Og så er den oven i købet tekstet for de hørehæmmede. Respekt.

Nøgendans bag Zenia
Den sidste, vi har plads til i denne omgang, har ikke en eller flere politikere som afsender, men er derimod en hyldestsang. Til den radikale Zenia Stampe. En ret munter en.

Vi advarer om, at manden i baggrunden ender med at klæde sig af, og i et splitsekund er der faktisk fuld nøgenhed...

Peter Jørgensen

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her