I dag skal du se en af verdens sejeste fugle.
I hvert fald den sejeste krage, du nogensinde har set. På en vinterdag bestemte den sig for at udforske disciplinen snowboarding, og badabing - den var megatjekket til det.
Med til historien hører, at kragen har boltret sig i et stykke tid, før den russiske kvinde finder kameraet frem.
Sej fugl. Der på en uge har fået 2,350.000 hits på Youtube. Helt fortjent.
Bukseløs i januar
En anden video, der på kort tid også har fået stor opmærksomhed, er Joseph Herschers retro forhindringsbane-avissidevender-opfindelse.
Lige knapt 4 millioner hits har den to minutter lange video fået siden nytår, og den er altså også fin. Bagsiden har så meget respekt for folk, der bruger tid på at lave gag og løjer og gør det med stil.
Lidt ligesom sammenslutningen 'Improv Everywhere', der i nogle år efterhånden har smidt bukserne i januar udelukkende for sjov skyld.
Stifteren Charlie Todd har tidligere svaret meget simpelt på spørgsmålet om, hvorfor han og så mange andre gider bruge tid på at lave disse tåbelige happenings i byen: »Jeg ser alligevel ikke amerikansk fodbold om søndagen«.
Når du har set årets video optaget 8. januar i år (Og som allerede nærmer sig 11 millioner hits), så se evt. en kort video med baggrunden for happeningen og optagelser af den første version i 2002. Hvor to danskere tilsyneladende er med i toget.
Snydt, brormand
Dagens sidste video er en lille snas, der viser, hvordan den mindre aldersbemidlede nogle gange er den kloge. Eller i hvert fald den heldige.
I dette tilfælde er det storebror, der tror, han kan få lillebror til at danse for en slik, men den, der ler sidst, kan gå i slikbutikken med hele 57 af storebrors dollars.
Go weekend.



























