Onsdag kørte første afstemning i politiken.dk's store timelapse-konkurrence, og i dag er vi så nået til den sidste i rækken, før vi i den kommende uge tager hul på finalerunden.
Vi har indtil videre kunnet tage med på fødestuen, i cockpittet, på skibet, til fredagsbar, på biblioteket og meget mere, og i dag tager vi så til det store udland.
Bagsiden har modtaget 45 fine film fra læserne i løbet af de sidste fem måneder, og nogle stykker af dem er optaget på de sydlige breddegrader.
LÆS MERE Timelapse-konkurrence: Så er afstemningerne i gang
Nu er det endnu en gang jeres tur til at nyde nogle af de flotte film og give en eller flere stemmer på dem, I synes fortjener at gå videre til en finalerunde.
De første tre kapitler rummede ikke film med finalepotentiale, så afstemninger har været muligt i kapitlerne 4, 5, 6, 7 og i dagens 8'er.
Og så er det også slut med de indledende øvelser. I midten af den kommende uge er stemmerne talt op, og Bagsiden vil præsentere det endelige showdown.
Men før vi når så langt, kan I i dagens kapitel for eksempel tage på Road Trip på den amerikanske vestkyst, eller tage til Rom, eller Cape Town, eller de schweiziske alper.
God fornøjelse, og husk at give din stemme med. Afstemningerne i alle fem kapitler er åbne til og med mandag 13. maj klokken 23.59.
- Road Trip på Highway One / 28 dage mellem LA og San Francisco / Mark Thyrring
- De Schweiziske Alper / Morten Kühl Christensen
- Rejse i Jordan / Michael Vinther
- Rejse i Equador / Michael Vinther
- På turisttur i Rom / Jeg lavede denne timelapse ensemble da jeg var på ferie i Rom i marts måned i år / Tobias Scavenius
- Livet i Cape Town / Denne time lapse video lavede jeg mens jeg var i Cape Town. Håber I kan lide den / Michael Huus
SE OGSÅ



























