Planen for fjerde og sidste dag er, at jeg vil finde en ’samtalesofa’. De står rundtomkring i byen, og meningen er, at man som publikum på Himmelske Dage kan sætte sig og få en snak med en præst, hvis man tilfældigvis kommer forbi.
Jeg tænker at bruge samtalesofaen til at få vendt den blandede buket af spørgsmål, der efterhånden trænger sig på: Kan man tro uden at tro på en religion? Hvorfor er det så presserende for kirken at fokusere på alt det kropslige – yoga, cykling, tantrasex? Og kan jeg lige så fint læse Nordbrandt-digte som granske Bibelen?




























