Kære Island,
Vi ønsker jer alt det bedste. Danmark er en lille nation, og vi ved om nogen, hvor meget en stor sportspræstation betyder, så længe sporten ikke er badminton. I fortjener at få en uforglemmelig EM-slutrunde, og vi lover hermed at støtte jer 100 procent. Politiken er med jer, og det skulderklap kan betyde meget. Vi har eksempelvis støttet Afrika i årtier, og de er for alvor ved at få vendt kajakken dernede.


























