Vil du autoarkivere gamle emner nu?’, spørger et lille skilt, da jeg åbner min arbejdsmail for at tjekke indbakken.
»Nej, tak«, siger jeg med høj, klar stemme og klikker på ’Nej’, så jeg kan komme i gang med det, jeg egentlig skulle. Med lidt sort samvittighed. Selv efter at have fået det spørgsmål mange gange har jeg ikke rigtig fået sat mig ind i, hvad der i givet fald bliver af mine ’emner’ (mener den mine mails? Det må den vel gøre?). Jeg har spurgt adskillige kolleger, ingen aner, hvad der sker, hvis man autoarkiverer.




























