Tirsdag fik vor læser Ulla Elsborg Jensen mulighed for at efterlyse oplysninger om den genstand, hun havde fundet i sin fars gamle tømrerkuffert.
Lad os udløse spændingen med det samme – Bagsiden har fået 36 enslydende svar især fra en bred kreds af nuværende eller tidligere landinspektører, ingeniører og arkitekter samt efterkommere af tømrere og murere: Det er en vinkelprisme brugt af landinspektører og folk i byggebranchen til at afsætte rette vinkler på matrikler og i forbindelse med byggeri.



























