Hvordan går det i Birkerød?«. Dette spørgsmål rider mig som en mare, og jeg er dømt til at bruge resten af 2019 på at forklare, at jeg ikke bor i Birkerød mere. København, her har du mig igen. Jeg vælter mig i dine dyre surdejsboller og to-go-kaffer, jeg slår korsets tegn på dine dødscykelstier, jeg maser mig igennem dine menneskemængder og leder febrilsk efter dine gemmesteder, så jeg kan få fred fra alle dine mindreværdsfremkaldende konfrontationer.
Fred fra alle de ting, du maser ind i fjæset på mig: dyre forældrekøbsboliger, lækre mennesker, familier og liv og overskudsagtige forbrugsidentiteter. Nu er jeg tilbage i byen, byen, der skuffer mig og støder mig fra sig, som lukker fine områder som Sydhavnens gamle fiskerområder, der nu skal bygges om til dyre boliger, dyre boliger, ingen har råd til. Slet ikke mig.
