Bagsideredaktøren har tit tænkt, at der er alt for lidt blingbling i hendes hverdag. For få diamanter og for lidt guld og andre ædelmetaller. Derfor har Bagsiden længe været på udkig efter et smykke, der kan gøre redaktøren fornøjet og samtidig indpasses i Bagsidens budget, uden at afdelingen for koncernøkonomi vil rejse en sag om ulovlig brug af betroede midler.
Løsningen fandt vi hos krimskramsgiganten Wish: en vintagering med en hvid topas indfattet i 14 karats rosaguld og sterlingsølv til 0 kroner! En pris, som også taler til Bagsidens krejlergen. Det skal dog lige siges, at prisen i øjeblikket er 7 kroner på Wish – og at man ud over den store hvide topas også får 10 mindre diamanter med i købet.
Straks vi havde sat ringen på fingeren, gik vi glade over til en kær ven af Bagsiden, superlayouteren Karina Kofoed, og flashede diskret ringen. Og der gik da heller ikke mange sekunder, før superlayouteren udbrød: »Lige et øjeblik troede jeg, at din mand havde revet sig«, sagde hun, og redaktøren smilede glad, hvorefter Kofoed tørt konstaterede: »Men den ligner jo noget fra et Kinder-æg«.
Kunne det være ringen?
Nu er det jo godt, at redaktøren har så stort et selvværd, at hun var i stand til at ignorere den underliggende tone af, at redaktøren slet ikke har format til at bære en så værdifuld ring. Altså at ringen med topas, guld og sølv ligner en billig efterligning på redaktørens hånd. I stedet tænkte redaktøren: Kunne det være ringen, den var gal med?
Vi sendte et billede til guldsmed Maria Nielsen, der gennem 21 år har drevet guldsmedjen og butikken Barbara Maria i Dragør: »Du kan begynde med at købe en nikkeltest på apoteket. Ofte er der for meget bly, nikkel og kviksølv i deres ringe«, skrev hun hurtigt tilbage.
Bagsiden købte derfor en nikkeltest på apoteket til 130 kroner. Det blev et pudseløjerligt resultat. Vi strøg en vatpind med en opløsning af ammoniakvand og dimethylglyoxim hen over ringen, og ved høj nikkelafgivelse bliver vatpinden rød. Det gjorde den ikke rigtig, den blev mere sort og brun, afhængig af om vi strøg vatpinden over rosaguldet eller sterling sølvet. I processen forsvandt sølvet og åbenbarede mere rosaguld nedenunder. At vatpinden ikke reagerede på nikkel, kan skyldes, at man skal fjerne malet eller lakeret overflade for at få et korrekt resultat, og det havde Bagsiden svært ved trods brug af urtekniv på den ene side.
Grundig gennemgang
Vi satte kursen mod guldsmedeforretningen for at få en grundig gennemgang af ringen: »Guld blandes med kobber, bronze og lidt sølv, og 14-karats guld skal indeholde 58,5 procent finguld«, forklarer Maria Nielsen og oplyser, at rosaguld indeholder lidt mere kobber, og at det er meget moderne lige nu. Hun hiver et måleapparat frem:
»Nej, der er ikke guld i«, siger hun.
Hun vurderer de mange små diamanter: Det er similisten, og den store topas er næsten helt sikkert glas.
»Den har aldrig set skyggen af noget ædelt. Der er ikke noget spil i«, siger hun.
Jeg har også opdaget, at når ringen bliver våd, kan man se lige gennem diamanten, den er nærmest usynlig ...
»Det er, fordi glas er gennemsigtigt. Jeg synes faktisk, det er dyrt at købe et lille stykke vinduesglas for 7 kroner«, siger hun: »Om en uge er den fyldt med kalk og ser trist ud«.
»Jeg giver den 1-3 uger. Det værste er dog, at du kan udsætte din hud for nikkel, cadmium og kviksølv, når du køber så billig en ring – og endnu værre er det, hvis du køber øreringe, du stikker gennem ørerne. Jeg forstår ikke, at folk tør. Du kan også risikere at få håndeksem, for der er et stort hul under ringen, hvor vand og sæberester kan samle sig«.
Bagsiden kan allerede to dage senere konstatere, at ’topasen’ er mat og uklar, og efter fire dages brug ser ringens bagside mere slidt ud end den vielsesring, redaktøren har båret i snart 16 år.
Er den pæn?
»Den falder nok ikke ind i en dansk smag, vi er lidt mere afdæmpede«, svarer hun først forsigtigt:
»Men den vil være fin som rekvisit i et teaterstykke. Den er så høj og grotesk, at den vil kunne ses på bagerste række«.
fortsæt med at læse
