Københavns Museum, der lige nåede at åbne i deres nye meget roste omgivelser i Stormgade inden coronaens indtog, er gået på jagt efter københavnernes coronaminder.
»Hvilke fysiske ting skal vi indsamle for at vise eftertiden, hvordan coronavirussen påvirkede København og københavnerne?« spørger museet og opfordrer alle borgere i byen til at komme med deres bud.




























