Mens jeg stod sammen med en hel del andre i lobbyen og ventede på en af flere elevatorer, der ikke rigtig syntes at passere stueetagen, sagde en forbipasserende dame: »Gå hellere ned i den anden ende af bygningen, der er kun én af dem her, der virker«.
Da jeg havde en aftale, jeg skulle nå, på 11. etage, traskede jeg langs et langt cafeteria og kom hen i den næste lobby, hvor det ganske rigtigt lod til, at flere elevatorer virkede, kø var der heller ikke, så jeg kom snart med og fik en af de afmærkede ståpladser (coronahensyn).




























