Visse af Bagsidens læsere har muligvis aldrig tidligere hørt om en kagebrækker, men har sikkert siddet ved et kagebord og drømt om en sådan tingest, når der blev budt på lidt for sprøde kager. Vi er dog ude i noget andet her.
I Erhvervsarkivets Katalogsamling (i Rigsarkivet), der rummer et væld af brochurer og reklamer fra mange brancher i ind- og udland, dukkede kagebrækkeren Rap forleden op. Enkelte læsere kan måske huske, at jeg for nylig skrev en lille artikel her på Bagsiden om blodmøllen i Fredericia, og den støder vi på nu igen lige om lidt.




























