Det er ingen hemmelighed, at Bagsideredaktøren jævnligt ser obskure såkaldte lifehack-videoer i sin fritid. For ganske nylig faldt hun over en video fra 5-Minute Crafts, der har 76,2 millioner abonnenter på YouTube: En smuk kvinde får lavet en hestehale, der stikkes gennem en toiletrulle, fastgøres med en elastik, overskydende hår arrangeres, og – vupti – den smukke kvinde har fået en elegant frisure.
Vi kan desværre ikke vise stillbilleder fra videoen, for 5-Minute Craft har ikke besvaret vores mail, men en del af den kan ses her.




























