Hvis der i morgen var folkeafstemning om opførelse af atomkraftværker i Danmark, ville 43 procent stemme nej, og 39 procent ville stemme ja. Det fremgår af en måling, Megafon har lavet for Politiken og TV 2.
Megafon har ikke før undersøgt befolkningens holdning i tilfælde af en folkeafstemning, og at spørgsmålet er stillet, skyldes Bagsiden. For med research fra Politikens Bibliotek fandt vi frem til en meningsmåling foretaget af Observa for Jyllands-Posten i henholdsvis 1984 og 1986 – før og efter Tjernobyl-ulykken – og vi fandt det utrolig interessant at spørge igen oven på krigen i Ukraine og den usikkerhed, der har været omkring flere atomkraftværker:


























