Da Gentofte Kommune opsagde sine rengøringsfolk, førte det til fem års arbejdskamp imod privatisering og dermed ringere løn og dårligere arbejdsforhold for rengøringskvinder.

Rengøringskvindernes solidaritetsgruppe var god gammeldags klassekamp

Postkort i typisk 1970’er græsrodslayout. Foto: Rigsarkivet.
Postkort i typisk 1970’er græsrodslayout. Foto: Rigsarkivet.
Lyt til artiklen

»Ingen klude vil vi vride/ når de presser os så hårdt«, lød det sidst i 1970’erne i en kampsang for rengøringsdamer. De var oprørte over udlicitering af rengøringen på offentlige institutioner. Den slags var i gang flere steder, men det blev Gentofte Kommune, der fik hovedrollen. 17. oktober 1974 opsagde kommunen samtlige 175 kommunalt ansatte rengøringsfolk ved folkeskolerne m.v. På fyresedlen blev de tilbudt ansættelse ved Det Danske Rengørings-Selskab, der hørte under den store internationale koncern ISS.

Kommunen kunne derved spare nogle millioner kroner om året, mens rengøringspersonalet kunne se frem til ringere løn og dårligere arbejdsforhold. Det vakte naturligvis harme, også fordi de ikke var blevet hørt forinden.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her