For 100 år siden blev kvindehjemmet indviet på Sprogø, hvor fiskere fra gammel tid tørrede deres garn. Der blev brugt en del energi på at holde kvinderne isoleret fra fiskerne.

Løsagtige kvinder måtte ikke møde liderlige fiskere

Landgangsbroer tæt på Sprogø Kvindehjem ses tydeligt på dette luftfoto fra midten af 1900-tallet. Foto: Sylvest Jensen Luftfoto/Det Kgl. Bibliotek
Landgangsbroer tæt på Sprogø Kvindehjem ses tydeligt på dette luftfoto fra midten af 1900-tallet. Foto: Sylvest Jensen Luftfoto/Det Kgl. Bibliotek
Lyt til artiklen

I september 1924 anmeldte bestyrerinden, frk. Nielsen, på Den Kellerske Aandssvageanstalts nye kvindehjem på Sprogø nogle fiskere fra Omø til politiet. Fiskerne havde flere aftener fortøjet deres båd ved øens landgangsbro for at komme i kontakt med de kvinder, der var anbragt på anstalten. Når frk. Nielsen gik ned til broen for at få fiskerne til at forsvinde, skubbede de båden væk fra broen og gik ned i lukafet.

Når hun gik tilbage til anstalten, lagde fiskerne til landgangsbroen igen. Og bedre var det ikke med de internerede kvinder. Bestyrerinden kunne ikke styre dem: De ville ikke lystre hendes påbud om at gå tilbage til anstalten. For dem var det jo spændende med fiskere på besøg.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Group 2

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her