I 1739 tog Christian 6. og hans embedsmænd et opgør med den hidtidige måde at drive latinskoler på. Det udelukkede de fleste drenge fra almuehjem fra at tage en boglig uddannelse.

Da latinskolerne fik kniven, gik det ud over de fattigste elever

Den røde bygning i Skælskør dannede ramme om byens lille latinskole indtil 1739. Herefter blev den overtaget af byens største købmand, der indrettede den til fribolig for et par fattige familier. Foto: Kenn Tarbensen
Den røde bygning i Skælskør dannede ramme om byens lille latinskole indtil 1739. Herefter blev den overtaget af byens største købmand, der indrettede den til fribolig for et par fattige familier. Foto: Kenn Tarbensen
Lyt til artiklen

Som så ofte før har uddannelsesreformer været et af de varmeste politiske emner i 2023. Denne gang har det bl.a. drejet sig om at få flere af dem, der vælger at gå i gymnasiet, til at tage en erhvervsuddannelse i stedet.

Historien gentager sig som bekendt aldrig, men den har det med at gennemspille de samme temaer gang på gang. I det konkrete tilfælde kan man henvise til den fyldige latinskoleforordning fra 17. april 1739.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

Mest læste

    1

  1. Hun havde ikke hørt fra sin kendte eksmand længe. Pludselig fortalte han alt om deres brud i populær podcast

    2. 2

  2. Derfor irriterer værternes Bubber-sprog så mange seere

    3. 3

  3. Bankmand i husarrest er dårligt nyt for Putin

    4. 4

  4. Hun var et af Det Kgl. Teaters helt store navne, da hun pludselig besluttede sig for at lave noget helt andet

    5. 5

  5. Politiforbundet: Politiforbundet: »Hvis politikerne vil bestemme, hvad vi skal lave, skal de fandeme også bestemme, hvad vi ikke skal lave«

    6. 6

  6. Hendes afskeds­salut undrede museums­folk

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her