For et par år siden købte min koreanske kærestes familie et bjerg. Ja, du læste rigtigt. Til nogenlunde samme sum som et af de dyreste huse på Strandvejen, hvor havudsigten er udskiftet med en skov, kirsebærtræer og andre bjerge. Beliggenheden er ganske glimrende, cirka to timers kørsel fra Seoul, og når man får et helt bjerg, vil jeg kalde det et fund for pengene.
Før du tænker, at min kæreste må være en Samsung-arving, siden hans familie har råd til at bruge så mange penge på et naturområde, der vist ikke har byggetilladelse, vil jeg skynde mig at skrive, at det er den udvidede familie Im-slægten, som tæller flere hundreder ukendte grene, der er gået sammen om købet. Det vil sige, at hvert familiemedlem kun har betalt nogle tusinde kroner for bjerget.
