TEGNEREN & TUNESERENATS var med, da Muhammedtegneren Kurt Westergaard og den tålte tuneser forleden mødte hinanden på gaden i Århus: Kurt Westergaard: »Hva’ satan, er det ikke tuneseren vi har der?«. Tuneseren: »Hva’ satan, det er jo Muhammedtegneren!«. Hva’ så?«. KW: »Ja, hva’ så?«. T: »Hva’ så, hva’ så? Går det godt?«. KW: »Ja da. Du ved, hovedet opad og benene nedad. Man gør jo, hvad man kan for at holde sig i live«. T: »Det er da det, man gør. Bor du stadig det samme sted? Jeg har jo hørt, at du har flyttet en del rundt?«. KW: »Ja, vi har været ude i noget med lidt hotelværelser, sommerhuse og så videre, men du ved, man bli’r sgu træt af det i længden«. T: »Ja, sig ikke noget til mig om det. Det ved jeg alt om. Lige for øjeblikket pendler jeg mellem Århus og Djævleøen. Sandholmlejren, du ved«. KW: »Ja, det er sgu ikke spændende. Jeg fatter ikke, hvorfor du ikke bare flytter til Tunesien. Jeg ville jo give min højre arm for at bo i de varme lande«. T: »Ja, men problemet er, at jeg ikke ville kunne nøjes med at give min højre arm, hvis jeg tog derned. Så det ene med det andet«. KW: »Nå, ja. Det ka’ jeg sgu godt se. Så er det alligevel bedre at være på tålt ophold i det kolde nord«. T: »Det er da det, det er«. KW: »Ja da. Vi skal i øvrigt selv have svigermor på tålt ophold i julen. Og apropos, så må jeg sgu hellere se at komme hjemad, du gamle. Hvis jeg ikke er hjemme inden spisetid, hugger konen hovedet af mig! Du må ha’ det!«. T: »Lige over. Hils konen mange gange og sig, at hun bare skal ringe, hvis hun mangler en hjælpende hånd!«.