NYT JOB
Da vor talsmand, Poul Jørgensen, har søgt nye udfordringer som klemmefabrikant, søger vi hans afløser.
Som talsmand for Tvind skal du kunne tale med to tunger (både din egen og Amdi Pedersens), ligesom du til enhver tid skal kunne afvise alle beskyldninger om hvad som helst. Desuden skal du have en god hukommelse, da vi ikke bryder os om at gemme vore forretningshemmeligheder på harddiske o. lign.
Send din ansøgning til:
A. Pedersen,
Den Bortrejste Højskole, Tvind Peaks Tropical Paradise Resort, San Juan, Mexico
DAGENS SANGAf A. Fjogh RasmussenPersonlig afskedssang til Boy George W. Bush (på melodien ’Vi skal gå hånd i hånd’): Mon du havde det sjovt, da vi kørte mountainbike? Intet skilte os ad, når vi sammen var på hike! Jeg har nok altid følt, at hvor du ledte vej, der sku’ FN da ej hindre mig! Vi har gået hånd i hånd gennem krigen du og jeg – spredte demokrati til iraker’ på vor vej! Blæse vær’ med FN, blot den mand er min ven! Vi vil altid vær’ dus – jeg og Bush! Efter alle de år, som er gået i Irak, forstår jeg stadig ej den hysteriske virak! Gladeligt overhørte jeg fangernes pip, da de fik tæsk i Abu Ghraib! Vi har gået hånd i hånd... DAGENS MOTTO
En fugl i hånden er bedre end ti i motoren.
Inds. af Pilotforeningen
ATS er Politikens daglige satirespalte.




























