15. januar 2009

Lyt til artiklen

ANNONCE
Københavns Brandvæsen –

det er os, politikerne ringer til, når lokummet brænder!

FINANSNYDT Direktør Erik Brandsborg fra Assentoft & Nærmeste Omegns Sparekasse ser ingen grund til at indføre et lønloft for danske bankdirektører, sådan som Suicidaldemokraterne har krævet: »Selv ligger jeg i den lave ende med en årsløn på 4,3 millioner, og det synes jeg bestemt ikke er urimeligt, når jeg har ansvaret for en finansvirksomhed med 23 ansatte. Man skal også huske på, at mine aktieoptioner ikke er meget værd, efter at sparekassens aktiekurs er faldet fra 536 kroner til 1,78. Så kan man selvfølgelig spørge, hvorfor jeg skal have fri bil oveni, men det ville altså forsinke mig en del, hvis jeg skulle tage rutebilen for at besøge vore filialer i Virring og Over Romalt«, siger sparekassedirektøren, som dog er villig til at skære ned på sine øvrige frynsegoder: »For eksempel er der ingen grund til at bruge penge på hotelsuiter i Randers og Århus, når jeg inviterer nye, kvindelige sparekasseelever på weekendophold for at indføre dem i finansverdenen. Vi kan sagtens klare os med et motelværelse. Sådan skal det heller ikke være!«. DAGENS MOTTO Ud med byretsdommern’ – han har lort i lommern’! Inds. af David Nielsen,fodboldspilderVEJRUDSIGT

for DR Byen, gældende til fredag morgen:

Et lavtryksområde nærmer sig nyhedsredaktionen, hvor der i løbet af eftermiddagen kan ventes hård vind til stiv kuling og temperaturer mellem 3 og 7 grader. Der er risiko for nedbør og tågede forklaringer på udsatte steder. I morgen skulle der være chance for enkelte solstrålehistorier.



Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her